|Afholdt, Temaaften|

(Lev) livet efter dit barn med udviklingshandikap er flyttet hjemmefra

Hvornår: 09. januar 2025
Tid: 17:00
Sted: Thyværkstedet, Kronborgvej 113, 7700 Thisted
Arrangør: Lev

Temaaftenen er opfølgning på den foredragsrække, som Lev Nordjylland holdt i 2024, hvor psykologen Ann-Louise Rusborg, den socialfaglige konsulent Mette Vallentin og (hospitals) præsten Ruth Østergaard Poulsen behandlede pårørende rollen fra hver deres perspektiv.

Nu samler Lev Nordjylland alle tre perspektiver og beder oplægsholderne forholde sig til spørgsmålet om, hvordan man lever livet, når barnet med udviklingshandicap ikke længere bor i hjemmet – og til hvordan man som pårørende bliver klar til at tage det skridt.

Man kan deltage i arrangementet uanset om man står i udfordringerne lige nu, ved at de kommer senere – eller er på den anden side af dem og gerne vil dele sine erfaringer. Arrangementet er også åbent for andre, som gerne vil have et større indblik i rollen som pårørende til et menneske med udviklingshandicap.

Temaftenen er støttet af DH’s Lokalpulje, og der er begrænset pladser, så skynd dig at melde dig til!