Vejen til det liv du gerne vil leve

Nogen gange er det ikke nok at søge hjælp hos venner og familie, når vi står med svære problemer i livet. For mange af mine klienter fylder vanskeligheder og problemer en stor del af hverdagen. Uanset om det er kommet snigende i form af eksempelvis stress eller angst, eller der er tale om sorg og krise efter et dødsfald eller andre pludselige hændelser.

Fokus på løsninger og det du kan

Hvilke terapeutiske metoder jeg vælger, kommer an på problemet og på hvad der fungerer godt for dig. Ofte arbejder jeg løsningsfokuseret, narrativt og kognitivt. Det betyder at vi dykker ned i problemerne, men kombinerer det med fokus på dine ressourcer, på praktiske redskaber, og på det vi finder frem til er vigtigt for dig, lige nu. Jeg arbejder konkret og fremadrettet – med fokus på løsninger og redskaber, der giver mening for dig. Det giver ofte nogle relativt korte forløb med stor effekt. Som regel er 5-8 samtaler nok til at du selv kan komme videre.

Vi finder dine ressourcer

Vi kortlægger problemerne og deres indflydelse på dit liv. Men vi leder også efter undtagelserne fra problemerne og finder de ressourcer frem, det ofte er svært at få øje på, når problemerne dominerer. Det er med basis i dine ressourcer, vi sammen finder en vej fremad. Sammen beskriver vi, hvilke værdier der betyder noget for dig – for at danne nye ressourcestærke fortællinger om dig. Selv om meget måske virker svært, kan vi i fællesskab finde frem til det, som er vigtigt for dig – finde det du allerede kan, det du allerede selv gør for at håndtere en svær situation. Det bygger vi videre på!

Konkrete redskaber

Undervejs finder vi konkrete og praktiske redskaber, du kan anvende i din hverdag. Sådanne redskaber er ofte meget effektfulde og kan måske hurtigt give dig en oplevelse af, at problemerne fylder mindre. Du kommer i gang med at håndtere ting på nye måder, tænker anderledes om din situation og dine relationer. Du er på vej!

Fremtid

Efterhånden som du får mere greb om dit situation, arbejder vi med hvordan du ønsker at leve dit liv, hvilken ønsket fremtid du ser for dig og arbejder skridt for skridt frem mod de muligheder. Ofte havner vi faktisk dér, hvor en alvorlig krise ender med at åbne helt nye muligheder for at leve det liv, du gerne vil leve. Det sværeste skridt er ofte det første. Det kræver mod at søge om hjælp. De næste skridt tager vi sammen.